Igen i år går havnen og klubberne sammen om at afholde et stort fællesarrangement: Lørdag den 8. juni kl. 10 slår vi dørene op og inviterer alle – store som små – til at få en masse gratis oplevelser og se, hvad man kan til lands & vands i vores skønne havn.
Stort program med bl.a. mulighed for at ro kajak, sejle i sejlbåd og – for de yngre – prøve at sejle optimistjolle og sit-on-top kajak. Husk bade/skiftetøj! Til lands kan man bl.a. slippe kræfterne løs i den muntre kabys hos VBK og gøre et godt køb på loppemarkedet.
Sjællands Politiorkester giver koncert kl. 11-12 ved Juniorhuset, og der bliver vandplask og spænding kl. 12.15, når 2 hold kappes om at hive ”deres” mand tværs over havnen i den maritime tovtrækning. Kl. 13 er der hønseskidning på søsætningskajen – hvem gætter hvilke felter, hønsene lægger et visitkort i?
Hestevognen kører havnetur, og der bliver fine muligheder for at slukke tørst og sult ved streetfoodtruckene fra Burger Hytten og Strandcafeen.
Dansk Søredningsselskab besøger os fra Køge med deres redningsbåd, og politiet viser patruljebåden ”Ran” frem ved slæbestedet.
Tage hele familien under armen og kig forbi. Vi glæder os til at se jer til nogle fornøjelige timer!