Nyheder

Vinterhilsen fra havnekontoret

By november 10, 2023No Comments

Vinterhilsen fra havnekontoret.

 

Kære alle,

Vi er ved at være i hus med optagningerne og vintersæsonen starter lige rundt om hjørnet (15. november)

Vi vil fra havnekontoret gerne huske jer alle på nogle vigtige forholdsregler for den kommende vinterperiode:

 

For både der står på land:

Måske skal der klargøres til en ny sæson og vi henstiller til at I tager hensyn til hinanden og taler sammen hvis I oplever problemer. På havnekontoret hjælper vi gerne med at sende en besked til en bådejer, hvis noget er ved at blæse væk eller lign.

Af hensyn til hinanden skal I huske på at:

  • Højtryksspuling af både der står tætpakket på landområder er ikke tilladt.
  • Presenninger og andre overdækninger skal fastgøres forsvarligt og kontrolleres løbende.
  • Det er bådejers ansvar at holde rent rundt om sit fartøj og alt affald efter evt. klargøring og reparationer skal fjernes dagligt efter arbejdets ophør.
  • Stiger skal være fastlåst eller fjernes fra området.
  • Læs i øvrigt retningslinjerne for vedligeholdelsesarbejde her: https://vhkb.dk/wp-content/uploads/2023/06/Retningslinjer-for-miljoerigtig-afrensning-af-bundmaling-1.pdf

 

Særligt af hensyn til brandfare skal I huske at:

  • Benzin skal være aftappet og tanken udluftet (gælder ikke diesel)
  • Det er kun tilladt at have strøm på en båd der står på land, når man opholder sig ved båden. Husk at tage landstrømmen fra inden du tager hjem.

 

For både der ligger i vandet:

Husk at det ikke er tilladt at ligge på ydersiden af E-broen, R-broen og Q-broen i vintersæsonen.

Disse pladser er ikke forsikringsmæssigt A-havn i vintersæsonen og vi vil også gerne skåne broerne for belastninger hen over vinteren da ydersiderne er ret udsatte.

Skal din båd flyttes, kan du roligt tage en plads med grønt skilt. Har du brug for hjælp til at finde en vinterplads der passer til din båd, kan du kontakte havnekontoret.

 

For alle:

Husk at det ikke er tilladt at tage fast ophold i båden fra 15. november til 1. april samt at det slet ikke er tilladt at overnatte i både der står på land.

Uanset om du ligger på land eller i vandet, kan det være en god ide at sikre sig at båden er klargjort til en vintersæson med blæst, særligt hvis du overvintrer med masten på. Læs evt. mere om hvordan du beskytter din mast og rig i vinterhalvåret i disse to artikler:

https://minbaad.dk/nyhed/archive/2022/11/october/article/masteekspert-du-kan-fint-lade-masten-staa-paa-baaden-om-vinteren-men-skroget-bliver-belastet0/

https://minbaad.dk/nyhed/archive/2023/17/may/article/tag-din-rig-og-mast-seristfor-f-gr-det-siger-eksperter/

 

Andet:

Vandet på broerne bliver lukket enten når nattefrosten sætter mere permanent ind, eller når vi rammer 1. december.

Søsætningstider for foråret 2024 bliver løbende udsendt fra midten af januar 2024.

 

Vi ønsker jer alle en rigtig god vintersæson og glæder os til at se mere til jer igen til foråret.

 

Med venlig hilsen

Havnekontoret.