
På Kaløvig Havn udbrændte for nylig 7-8 både, og tre andre både blev beskadiget ved branden. Man antager, at branden er opstået i forbindelse med et 220 volt elkabel (landstrøm).
Det er vigtigt, at alle respekterer reglerne for at stå på land (Standardkontrakten pkt. 24): Det er kun tilladt at have strøm tilsluttet, når du er ved båden eller efter aftale med havnemyndighederne.
Det er ikke tilladt at benytte el til opvarmning af både hverken på land, eller når båden ligger i vandet.
Et par gode råd sakset fra Rungsted Havn:
“Hjælp gerne din bådnabo, hvis han skulle have glemt at fjerne sit kabel.
– følg kablet fra el-standeren og identificer båden.
– som regel er der placeret en stige ved båden.
– ”bank på” skroget for at høre om der er nogen om bord.
– hvis du ikke opnår kontakt, frakobles kablet fra el-standeren.”