Havnens Dag 25. majLørdag den 25. maj kl. 10-16 byder Vallensbæk Havn velkommen til alle i Vallensbæk og inviterer store og små til at komme på havnen og havet – og opleve, at havnen er for alle.

Det sker i tæt samarbejde med alle havnens klubber, som hver især arrangerer spændende aktiviteter.

Havnens Dag er en del af Vild med vand-projektet og afholdes samtidig i omkring 100 havne over hele landet.

Se her, hvad du kan opleve!

  • Havnens Dag Torv med …
    • Bod med balinesiske kæmpedrager, lækre tørklæder og tøj.
      Dagsprogram-Havnens-Dag-A3-Vallensbæk Havn 2019 2_W250px
      Klik for at se programmet i fuld størrelse
    • Carsten Dandanel byder på smagsprøver på øl, whisky, rom og gin.
    • CAMAM foodtruck sælger crepes med sukker/marmelade og andet godt, hjemmelavede, friskbagte pølsehorn, 4 slags frisksmurte gourmetsandwich, sodavand & kildevand, slush ice og milkshake til børnene.
    • The Aksel Köfte foodtruck byder på sandwich med grillet oksekødsfrikadelle, Aksel Burger, sucuk sandwich tyrkisk pølse, vegetariske sandwich og vegansk risret med kikærter.
  • Klø en krabbe/klap en flad eller prøv selv fange krabber: Mød havnens fritidsfiskere i de hyggelige grejhuse og kom tæt på bugtens havliv – for de yngste. Forældrene kan udnytte tiden til at få en snak med fiskerne om fritidsfiskeri i Køge Bugt.
  • Prøv lykken som krabbefisker. De yngste kan også låne en krabbefiskestang hos fiskerne og madding og prøve lykken. Vi anbefaler at fiske fra hanens yderste broer – Q og E – hvor der er flest krabber!
  • Vallensbæk Modelskibs Klub – landets største – udstiller 50-60 af deres imponerende detaljerede modeller og sejler med dem. Se en bugsermodelbåd slæbe af sted med en kajak! For børn i alle aldre!
  • Prøv at sejle optimistjolle. Vallensbæk Sejlklubs juniorer holder åbent slæbested, hvor de lidt større børn (fra ca. 8 år) kan prøve at komme ud at sejle SUP, legekajak og optimist og opleve, hvad sejlsport er for en størrelse.
  • Er sejlerlivet noget for jer? Prøv en tur med familien (op til 2 voksne og 2 børn) i sejlklubbens turbåd eller skolebåde. I kommer til at sidde ved roret og være med til at styre sejlene.
  • Ro i kajak eller prøv kræfter med stand-up paddle board hos Vallensbæk Kano- & Kajak Club. Husk skiftetøj. Besøg klubhuset og de forskellige typer af kajakker. Medbring skiftetøj!
  • SUParadise premiere. Sammen med ungdomsskolen tager Vallensbæk Kano- & Kajak Club hul på et superspændende samarbejde om at introducere kommunens borgere til standup paddling – den hurtigst voksende vandsport. Besøg det nye center i Tanghusene ved Ringebæk Sø, lige overfor havnen. Medbring skiftetøj!
  • Vallensbæk Sportsdykkerklub holder åbent hus og viser deres ABC-udstyr frem. Kom og få en snak om dykning – og hør om klubbens ungdomshold. Er vejret til det, inviteres I på en stille havnerundfart i klubbens dykkerbåd 10.30-16, og er der mod på det, kan du måske også prøve at snorkle.
  • Den muntre kabys. Vallensbæk Både Klub holder åbent klubhus og inviterer dig til at slå dig løs i det muntre køkken for bare 2 kr. for 5 bolde!
  • Havnens bådejere afholder loppemarked ved bådeklubbens hus. Kom og gør et fund!
  • Både til salg. Ved servicebroen overfor kranen kan du kigge på de både, der er til salg lige nu i havnen. Er det her, du finder din første – eller nye – båd?

Her finder du de forskellige aktiviteter

Havnens Dag kort med nr 2019_W350px
Klik for at se kortet i stor størrelse