Gæsteside 2

Velkommen til Vallensbæk Havn midt i et af Københavns mest 
attraktive rekreative områder - Køge Bugt Strandpark.

E-Mail

Vi byder dig og din besætning velkommen  til Vallensbæk Havn og håber, at I må få et behageligt ophold på havnen og vil nyde den afveksling og spændende natur, Strandparken byder på.
Du vil i Vallensbæk Havn finde alt hvad du kan ønske dig for en eller flere overnatninger.
Der er kun 20 minutter med S-tog til København med alt hvad den byder på med bl.a. Tivoli.
Havnen ligger velbeskyttet i et udpræget strandmiljø, fjernt fra trist industribebyggelse, forurening og støj ca. 12 km. fra København.

Priser for gæstesejlere.
Frihavnsgæster, pr. døgn inkl. el og bad kr. 40,00
Gæsteleje pr. døgn, båd til og med 15 meter, inkl. el kr. 140,00
Gæsteleje pr. døgn, båd over 15 meter, inkl. el kr. 220,00

Udlån af cykler ved henvendelse på havnekontoret i åbningtiden. Depositum 50 kr. Der er 12 cykler til rådighed.


I Vallensbæk Havn er der alle moderne faciliteter, bl.a. meget fine toilet- og badeforhold på begge havne halvøer, klubhus (hvor gæstesejlere også er velkomne), restaurant "Krabben"


Strandparken er et enestående fritidsområde med syv km fineste badestrand med vesterhavsnatur med pragtfulde klitter, gryder og store søer.


Vallensbæk Havn betragtes som områdets mest attraktive gæstehavn
- dels p.g.a. beliggenheden, miljøet og første klasses faciliteter og dels fordi det er den havn i området, der ligger nærmest S-tog, busser og indkøbsmulighed, se side 2 (ca. 15 minutterts gang) og kun 100 m. fra badestranden. 

Kunstmuseet Arken ligger 30 minutters
gang fra havnen.